PÆDAGOGISK VISION

Gejst - Børnenes Hus

Visionen for Gejst, er at skabe et børnehus, hvor leg, kreativitet, nysgerrighed, og tryghed går hånd i hånd. Hvor vi har tillid til, at når vi støtter op omkring børnenes trivsel, og skaber nogle inspirerende, tydelige og trygge rammer, så etablerer vi samtidig de bedste forudsætninger for udvikling, leg og læring. Vi værdsætter forskelligheder, og ønsker at skabe fleksible rammer, der kan imødekomme og omfavne det enkelte barn.

Vi ønsker et inspirerende og inkluderende læringsmiljø, baseret på en åben og skabende pædagogik. Nedenfor er vores 6 pædagogiske søjler, som udgør grundlaget for vores undervisning og skolemiljø:

1. Trygge og nærværende relationer
Tilknytningsbaseret pædagogik er fundamentet for vores praksis i børnehuset. Forskning fremhæver, at kvaliteten af tilknytningen til omsorgspersoner har stor betydning for trivslen og udviklingen gennem hele livet. 

Vi arbejder på at skabe et miljø, hvor børn føler sig trygge og understøttet af både voksne og kammerater. Dette indebærer at minimere skældud og skabe fysiske rammer, der er behagelige at være i. Flere studier viser, at trygge og støttende relationer er afgørende for elevers trivsel og læring (Bowlby, 1988; Pianta, 1999; Roorda et al., 2011).

Barnets tidligste tilknytningserfaringer danner grundlaget for, hvordan man fremover håndterer sine følelser og indgår i relationer med andre (Bowlby, 1969). I og med at forskningen viser, at børn danner tilknytningsrelationer til pædagogisk personale, spiller disse voksne en meget vigtig rolle i børns liv (Ainsworth, 1978). I børnehuset fokuserer vi på at aflæse og reagere på barnets psykiske, sociale og fysiske signaler på en sensitiv måde. Dette kræver specifikke kompetencer, som vi vægter højt i vores pædagogiske praksis. Det er vigtigt, at normeringen og størrelsen på børnegrupperne understøtter en pædagogisk praksis, hvor det er muligt at tilgodese alle børnenes behov, så der skabes optimale betingelser for at skabe trygge relationer

 

2. Værdifuld leg

Børn lærer og udvikler sig gennem leg. Det er med og i legen, at de udforsker omverdenen og lærer, hvordan de selv og andre begår sig i relationer (Vygotsky, 1978). Det er derfor vores ansvar som pædagogisk personale at facilitere denne udviklingsproces. Dette kan ske gennem voksenstyret, barnestyret, og guidet leg (Weisberg et al., 2016; Zosh et a., 2018). Leg er også en afgørende arena for udvikling af sociale færdigheder, som at dele, vente på sin tur, og løse konflikter. Vores personale understøtter disse færdigheder ved at hjælpe børn med at navigere i sociale situationer under leg Llindsey & Colwell, 2013). Derfor skal det pædagogiske personale understøtte denne udviklingsproces, gennem børne-, voksenstyret og guidet leg (Weisberg et al. 2016; Zosh et al. 2018). Forskning peger på, at en mere legende relation mellem barn og voksen er med til at styrke barnets evne til følelsesregulering og på længere sigt bidrager til evnen til at skabe sunde relationer i et livslangt perspektiv (Yogman et al., 2018). Leg bidrager også til at udvikle børns nysgerrighed og kreativitet, som de udfolder i interaktion med hinanden og omverdenen (Resnick, 2017; Gardner, 1983).

Hos skolebørnene ønsker vi ligeledes at leg fylder en stor del af deres hverdag, og at både guidet og fri leg anerkendes som en vigtig del af børns læringsprocesser. Ved at lade lærene indgå i børns fantasifulde leg, og guide legen implicit indefra, er der en mulighed for at udvikle legen og introducere mere kompleksitet, som kan være relevant i den pågældende læringssituation. (Fleer, 2015, s. 1812).

 

3. Frihed og tillid - og plads til forskellighed

Lærere skal fungere som støttende facilitatorer, der hjælper eleverne med at navigere i deres læring og finde ressourcer og strategier, der passer til deres individuelle behov og mål. Denne tilgang er i tråd med forskning, der viser, at lærerens rolle som vejleder og facilitator er vigtig for elevernes udvikling og læring (Vygotsky, 1978; Van de Pol et al., 2010).

At give børnene ejerskab og medbestemmelse, er vigtigt på skolen Gejst. Vi giver børn mulighed for at have kontrol over deres egen læring og beslutningstagning gennem elevdemokrati og plads til individuelle interesser. Autonomi og medbestemmelse er vigtige faktorer for motivation og engagement i læring (Deci & Ryan, 2000; Reeve, 2006). Vi skaber muligheder for at børn føler sig værdifulde og bidrager til deres omgivelser, så de føler sig ansvarlige og engagerede. At give eleverne mulighed for at bidrage og skabe betydning er afgørende for deres selvværd og motivation (Bandura, 1997; Ryan & Deci, 2017).

For at imødekomme børns forskelligheder, ønsker vi at fremme en bred vifte af læringsmetoder, der giver børn mulighed for at udtrykke sig og udvikle deres kompetencer. Dette kan inkludere legende læring, rollespil, teater, naturaktiviteter, bevægelse og praksisfaglighed. Forskelligartede læringsmetoder gør det muligt for elever at udvikle forskellige færdigheder og interesser (Gardner, 2006; Tomlinson, 2014).

På skolen Gejst ønsker vi at fremme sociale bånd og venskaber blandt elever på tværs af aldre, hvilket skaber et stærkt fællesskab og læringsmiljø. Forskning har vist, at aldersblanding og social samhørighed har positive effekter på elevernes trivsel og læring (Gray & Feldman, 2004; Veenman, 1995).

 

4. Inspirerende læringsmiljø - Naturen som omdrejningspunkt

Læringsrummet har en direkte effekt på elevernes oplevelser i løbet af en skoledag. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvorvidt de fysiske omgivelser kan støtte op omkring den pædagogiske og faglige vision for skolen. De fysiske rammer bør inspirere eleverne, for at fremme læringen (Dittoe, 2002, s. 81) Hos Gejst inddrager vi de 6 pædagogiske søjler i udviklingen af de fysiske rammer, og ønsker løbende at forholde os til, hvorvidt de fysiske rammer underbygger skolen visioner.

Vi ønsker en kritisk og nysgerrig tilgang til brugen af teknologi på skolen. Mange digitale redskaber kan hæmme børnenes kreativitet og deltagelse i fællesskabet, da de kan bevirke at barnet bliver mere passivt og selvstændigt (Marshm.fl., 2015, s. 24). Da vi ønsker at fordre leg, fællesskab og kreativitet, også igennem det digitale lag, vil vi benytte os af programmer der er rettet mod open-ended leg og læring, eller teknologi der på anden måde støtter dette. Denne type programmer giver børnene anledning til at samarbejde og arbejde mere kreativt og legende (Sutton-Smith, 1997, s. 10–11).

Vi integrerer teknologi og kreativitet i læring for at give eleverne nye måder at udtrykke deres tanker og ideer på og hjælpe dem med at forstå komplekse koncepter på en konkret og visuel måde. Forskning viser, at teknologi og kreativitet kan styrke elevernes kognitive og kreative evner (Papert, 1980; Resnick et al., 2009; Mishra & Koehler, 2006; Wartella et al., 2013).
 

5. Projekt og erfaringsbaseret læring
Vi tilpasser læringsoplevelser og projekter til elevernes interesser og behov, så de kan se værdien og formålet med deres arbejde. Projektbaseret læring gør det muligt for elever at forfølge deres interesser og lære gennem konstruktion og skabelse, hvilket er i overensstemmelse med forskning der viser, at denne tilgang kan føre til øget engagement og forståelse (Freinet, 1964; Thomas, 2000; Bell, 2010; Papert, 1980).

Vi mener, at disse principper, der er baseret på forskning, vil bidrage til en åben og skabende pædagogik på en fremtidig Skørping Friskole. Dette vil gøre det muligt for eleverne at udvikle sig og trives i et miljø, der respekterer deres individuelle behov og interesser og understøtter deres personlige vækst. Vi håber, at disse pædagogiske visioner giver forældre og andre interesserede parter et tydeligt og detaljeret indblik i vores mål og de principper, der danner grundlaget for vores arbejde med en fremtidig Skørping Friskole.

Erfaringsbaseret og aktiv læring: Vi anvender pædagogiske metoder, der fokuserer på undersøgende undervisning, problemløsning og kritisk tænkning, så eleverne kan lære gennem praksis og engagement. Forskning understøtter, at erfaringsbaseret og aktiv læring fører til dybere forståelse og bedre forankring af viden (Kolb, 1984; Hmelo-Silver, 2004; Dewey, 1938).

 

6. Krop og sind i balance
Vi sikrer plads til hvile, søvn, nærende kost og motion for at fremme en sund livsstil og læring. Sundhed og velvære er tæt forbundet med kognitive og følelsesmæssige aspekter af læring (Basch, 2011; Taras, 2005).

Da skolens pædagogiske værdier bygger på forskning, er vi i gang med at undersøge aktuel og ny forskning på dette område, som vil blive uddybet inden længe. 

 

OBS! Alle punkter er under udvikling, og der kan derfor opstå løbende ændringer.

Referencer

Ainsworth, M. D. S. (1978). Patterns of Attachment: A Psychological Study of the Strange Situation. Lawrence Erlbaum.

Bowlby, J. (1969). Attachment and Loss. Vol. 1: Attachment. Basic Books.

Egert, F., Fukkink, R. G., & Eckhardt, A. G. (2018). Impact of In-Service Professional Development Programs for Early Childhood Teachers on Quality Ratings and Child Outcomes: A Meta-Analysis. Review of Educational Research, 88(3), 401–433. https://doi.org/10.3102/0034654317751918

Gardner, H. (1983). Frames of Mind: The Theory of Multiple Intelligences. Basic Books.

Lindsey, E. W., & Colwell, M. J. (2013). Pretend and physical play: Links to preschoolers' affective social competence. Merrill-Palmer Quarterly, 59(3), 330-360.

Vygotsky, L. S. (1978). Mind in Society: Development of Higher Psychological Processes. Harvard University Press.

Weisberg, D. S., Hirsh‐Pasek, K., & Golinkoff, R. M. (2013). Guided play: Where curricular goals meet a playful pedagogy. Mind, Brain, and Education, 7(2), 104-112.

Yogman, M., Garner, A., Hutchinson, J., Hirsh-Pasek, K., Golinkoff, R. M., Baum, R., ... & COMMITTEE ON PSYCHOSOCIAL ASPECTS OF CHILD AND FAMILY HEALTH. (2018). The power of play: A pediatric role in enhancing development in young children. Pediatrics, 142(3).

Zosh, J. N., Hopkins, E. J., Jensen, H., Liu, C., Neale, D., Hirsh-Pasek, K., ... & Whitebread, D. (2017). Learning through play: a review of the evidence. Billund, Denmark: LEGO Fonden.

Dittoe, W. (2002). Innovative models of learning environments. New Directions for Teaching and Learning, 2002(92),

81–90. https://doi.org/10.1002/tl.82

Fleer, M. (2015). Pedagogical positioning in play – teachers

being inside and outside of children’s imaginary play. Early Child

Development and Care, 185(11–12), s. 1801–1814.

Sutton-Smith, B. (1997). The ambiguity of play. Cambridge, Mass:

Harvard University Press.